mandag den 13. oktober 2008

Supporterkultur - jeg fatter det aldrig

Blue Fox Support har fået ny hjemmeside.

Her kan man blandt andet finde en fortegnelse over slagsange, der bliver sunget til kampene. Jeg tror det kræver minimum fire fadøl, før man kan se det spændende i disse ret tarvelige opkog af AGF- og Brøndby slagsange.

Jeg er rimelig ædru, og måske derfor trænger følgende spørgsmål sig på:
- Hvorfor er stort set alle sange skrevet på (dårligt) engelsk?
- Hvorfor er den sang, der altid bliver sunget ("Hvem er det vi følger" etc.) ikke med?
- Jeg kan regne ud, at HBF er lig med Herning, men hvorfor fanden siger I ikke det så?

Jeg er ikke selv medlem af Blue Fox Support, så måske jeg burde holde min kæft, men jeg tror ikke, det er tilfældigt, at man har så svært ved at få resten af hallen med, når der mest af alt skråles hooligansange fra South Side Brigades overskudslager.

Størstedelen af tilskuerne i KVIK Hockey Arena er ikke voldsmænd på bistand men almindelige hårdtarbejdende familiefædre og mødre fra Sunds og Vildbjerg. De har muligvis tilbage i 90'erne dristet sig til at synge med på klassikere som "Åh, Jan Jensen; gardinet det blafrer", "Silden er død" eller når bølgerne gik højt: "Hvis min kone kom fra Esbjerg fik hun tæsk". Men du får dem ikke til at synge "So fucking easy. This is so fucking easy". Det sker bare ikke.

Hvorfor kan Hernings fans ikke være stolte af at være bonderøve fra Midt- og Vestjylland? Med 14 mesterskaber er det da os, der griner sidst!

Havde jeg blot evnerne, ville jeg skrive en sang til Herning. Den skulle gå på Mads Doss og gerne være på dialekt.

Selektiv statistik

Efter at have hentet de to pensionerede TPS-ikoner Kai Nurminen og Mika Alatalo, går der nu rygter om, at Herlev Hornets ønsker at tilknytte en tredje til holdet, navnlig Kimmo Eronen.

Fint nok, at de vil hente Eronen, der lige er fyldt 37. Godt for dem. Underholdende tendens.

Men det undrer mig, at Hockeymagasinet i nyheden vedlægger Eronens karrierestatistik men ikke for sæsonen 96/97, hvor Eronen spillede i..... Herning!


Hey, jeg har spillet i Danmark før

Enten går det kære hockeymagasin imod den verserende tendens til at namedroppe dansk hockey i alle tænkelige og utænkelige sammenhænge.

Eller også har de glemt det? Måske ved de det bare ikke?

onsdag den 8. oktober 2008

Kontinuitet er en dyd

Steve Potvin, der den dag i dag er kult i Umeå hvor han i flere sæsoner spillede for IF Björklöven (så glemmer vi lige, at han tog en sæson hos ærkerivalerne Skellefteå AIK) har forlænget sin kontrakt for endnu en sæson.

Potvin blev op til sidste sæson hentet på 1+1 kontrakt, men det lå allerede dengang kraftigt i kortene, at optionen ville blive udnyttet, og at Steve ville få C'et, når Pekka Tirkkonen stoppede.


Potvin i en anden smuk trøje

I disse uforudsigelige finanskrisetider er det rart, at ting går, som de fleste forventer sig. Steve blev op til denne sæson udnævnt til kaptajn, og har indtil nu faktisk vist endnu bedre takter end i sidste sæson, hvor han stod en smule i skyggen af Keinänen, Down og Tirkkonen. Det føles derfor helt trygt, at han også næste sæson leder holdet.

Og jeg der legede med tanken om Rasmus Pander som kaptajn...

mandag den 6. oktober 2008

Betinget refleks

Jeg sidder og skriver - og ud af højtalerne dundrer Born in the USA med Bruce Springsteen.

Det tager mig tilbage til dengang, det hele begyndte for mig. Hvordan jeg klippede billeder af spillerne ud af Herning Folkeblad og lagde dem i den øverste skuffe i chatollet i stuen. Hvordan min bror og jeg tumlede rundt i flyverdragt og vinterstøvler på den store vandpyt uden for huset udstyret med indebandystave.

Den første kamp jeg så var i 1995 mod Rødovre. Vi vandt 14-3 med Pagh, Dan the Man, Futa, Vento, Mäkilä, Larsen, Skriko og Todd på holdet.


Barndomshelt

Todd
, der fik Born in the USA til at gjalde ud over Herning Isstadion mange gange den kolde februaraften.

En kjøwenhawner mindre i Herning

Casper Winther forlader omgående heden.

Det er vand på min mølle i den forstand, at jeg op til sæsonen stillede spørgsmålstegn ved Winthers anvendelighed holdt op mod klubbens unge forwards. Han har dog ikke spillet sig af holdet i sin korte tid i klubben, så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene.

Et resultat kan blive, at der bliver mere spilletid til den unge garde. På den anden side har vi jo en udlændingeplads ledig, og den kan jo bruges på en udenlandsk forward til at tætne truppen med. Hvis vi da ikke skal finde en erstatning til Timo (gys!).

Tja, sæsonen er ni runder gammel, og vi har sagt farvel til Casper Winther og Stephen Wood. Daniel Nielsen er vendt hjem. Timo er skadet. Vi har tre point op til Rødovre. Det kunne være værre. Det kunne være bedre.

lørdag den 4. oktober 2008

Linus blogger

Æv. Skulle ellers have været i Aalborg og se Herning i selskab med en indfødt aalborgensisk hockeyfanatiker. Blev forhindret. Ærgeligt, med tanke på at Herning tog fra "Nordens Paris" (en lille Niarn reference til jer) med 6-1. Som de siger i Sverige: sex i backen svider.

Eller hvad, AaB?

Hockeyzone gør, hvad de kan, for at skabe en seriøs nyhedsportal for dansk ishockey. Det ville måske klæde dem at lave et mere overskueligt layout og evt. et RSS-feed, men de er da på rette vej. I det mindste kan de stave.

Det er mere end man kan sige om Hockeymagasinet, selvom Oliver "Olli" Okstrøms eksklusivreportage med AaB's direktør Ole Nielsen er ubetalelig!

Et velkomment initiativ på Hockeyzone er dog de spillerblogs, der har lanceret. Først Nichlas Hardt og nu Hernings egen Linus Fagemo. Linus er måske ingen Alex Schulman - eller Christoffer Pedersen for den sags skyld, men han virker oprigtig, og det er nu engang hovedsagen!


Blogger

Jeg tror de fleste hockeyfans i Danmark ønsker sig mere åbenhed og indsigt i klubberne generelt, end det er tilfældet med den nuværende mediedækning.

Linus' blog finder I her.

torsdag den 25. september 2008

Bøjgaard fanget mellem to stole

Jimmy Bøjgaard, manden der åd Billy Adamsens kortlivede Danish Dream Team (sic!) -spin råt, udtrykker i sin blog frustration over, hvad han kalder "vor suverænt bedste backs resignation".

Dermed postulerer han dels, at Allsvenskan holder markant højere niveau end AL-bank ligaen, samt at Daniel Nielsen udelukkende har haft sin karriere at tage hensyn til i forbindelse med skiftet tilbage til Herning.

Allsvenskan vs. AL-bank ligaen er selvfølgelig en meget akademisk diskussion, hvor der næppe kan være et givent udfald. Dog kan man objektivt konstatere, at danske hold ikke har de store problemer med at spille i det mindste lige op med hold fra Allsvenskan, deriblandt Leksands IF. Det synes også åbenbart, at holdene uden for top-3 i Allsvenskan efterhånden har svært ved at følge med lønningerne i den danske liga.

Dansk ishockey har oplevet et fantastisk løft i de senere år, også på klubplan, og man har nu råd til at hente opsigtsvækkende udenlandske profiler til Danmark. En betragtelig del af pengene går dog også til at aflønne de danske landsholdsspillere, der findes i ligaen. Mange af disse danskere holder bestemt et niveau, der kan retfærdiggøre en markedsmæssig høj løn. Dog kommer man ikke uden om, at lønniveauet for danske spillere i AL-bank ligaen er kunstigt opskruet.

En stærkt medvirkende faktor i denne sammenhæng er udlændingeloftet, der begrænser antallet af udlændinge på holdkortet til 10. Som dansk ishockeys medierepræsentant par excellence bærer Jimmy Bøjgaard et stort ansvar for tilblivelsen af dette loft qua sin agitatoriske plæderen for en begrænsning af udlændinge i ligaen gennem flere år.


"Bobby" Bøjgaard klædt ud som kendt knivmorder

Førhen har en dansker med landsholdsklasse været fristet af udlandet dels på grund af de større sportslige udfordringer men så sandelig også af muligheden for mere i lønningsposen. Nu er det efterhånden kun spillernes egen ærgerrighed, der driver dem hinsidan. Vælger de i stedet at blive i Danmark, kan de se frem til godt med både penge og istid. Som i tilfældet med Mads Christensen, der angiveligt havde flere Allsvenskan-tilbud på hånden, men valgte trygheden i SønderjyskE.

Ærgeligt, fordi gode præstationer i Allsvenskan kan lede til større og mere lukrative udfordringer i Elitserien. Derfor kan man også ved første øjekast godt dele Bøjgaards frustration over Daniel Nielsens tilbagevenden til Herning. Jeg synes dog, han glemmer den menneskelige faktor i Daniels tilfælde. Han har faktisk beskrevet, hvordan han fik det fysisk dårligt af at være adskilt fra sine nære og kære. Der er intet skammeligt i at tage hensyn til sine følelser!

Rent sportsligt er jeg heller ikke sikker på, at Daniel havde nogen stor fremtid i Leksand. Han fik stor kritik for sin indsats i Kvalserien (læs: over for modstand af Elitserie-klasse), og i denne sæson havde han næppe haft udsigt til mere end en plads i tredje backpar. Men det forbliver spekulation.

Jimmy Bøjgaard er indbegrebet af en revolverjournalist. Men hvis han blot for et øjeblik tog sig tid til at reflektere over sin egen gøren og laden i ishockeyens mediebillede, ville han indse, at han selv er stærkt medvirkende til, at AL-bank ligaen er et endog særdeles interessant alternativ for danske spillere af landsholdsklasse. Med eller uden familiære hensyn.