onsdag den 27. august 2008

Hedens helte: 3-Rasmus Pander

Hjemland: Danmark
Alder: 32 år
Højde: 182 cm
Vægt: 84 kg
Klubber: Herning IK, Hvidovre IK, AaB, Odense Bulldogs

Stærke sider:
- Defensiv back, der dog besidder kompetencerne til at deltage i det offensive spil - når han vel at mærke får chancen. Løber på skøjter som en sløv brise men vejer op for den manglende fart via sin gode placeringsevne. Sympatisk person, der altid står op for holdkammeraterne. Er med andre ord ikke bange for at uddele en god dragt pryl eller en stenhård tackling, når det er nødvendigt. Ejer et godkendt slagskud.

Svage sider:
- Kan være noget svingende i sine præstationer, hvilket udmønter sig i lavt selvværd på isen og mængder af fejlpasninger til følge. Jeg ved ikke, om det nødvendigvis er en svag side, men han er ikke altid helt på samme side som Todd. I Herning er det som regel et problem. Var tidligere i sin karriere kendt som lidt af en primadonna, men han er modnet enormt de seneste år.

Personlig kommentar:
- Sjældent er en gammel sag om fadderskab kommet et hold til gode, som da Rasmus Pander i 2006 besluttede sig for at se mere til sin søn. Da Rasmus i sin tid forlod Herning, under det der skulle blive guldsæsonen 2002-03, blev der smækket med døren, fordi Rasmus ikke blev kaptajn i Dan Jensens fravær. Det er derfor på sin vis paradoksalt, at Rasmus nu mere end nogensinde står som kulturbæreren på Hernings hold. Man kunne ikke andet end beundre hans mod, da han i sommers stod offentligt frem og adresserede de interne problemer på holdet. Rasmus er et sjældent følsomt menneske i Hernings "vind eller forsvind"-kultur.

Ingen kommentarer: