onsdag den 18. juni 2008

Backlinjen er komplet

Et lille hændelsesforløb i starten af denne uge har skabt klarhed om udseendet af Hernings backlinje i den kommende sæson.

Mandag blev det klart, at André Signoretti næste sæson tørner ud for Voje...undskyld, SønderjyskE. SønderjyskE's direktør, Søren Stockfish, mente i den forbindelse åbenbart, det var nødvendigt at pirke lidt ilden omkring Todds mandskabspleje. Lidt unødvendigt måske.

Hvorom alting er, valgte Todd at lægge kortene på bordet omkring Siggi over for Herning Folkeblad. Italiensk-canadieren ville have en lønstigning på 20-25% i forhold til sidste sæson, og når man i den forbindelse overvejer, at han allerede sidste sæson steg i løn, virker det fornuftigt, at Herning lader gå powerplay-specialisten gå.

Todd annoncerede i denne forbindelse, at man havde en nordamerikansk back i baghånden. Man begyndte at frygte det værste, men i dag onsdag står det klart, at det der er tale om sidste sæsons last minute addition, Sylvain Dufresne. Sylvain gjorde en god figur i slutspillet, hvor især hans giftige slagskud skinnede igennem. Han var på rygteplan ellers blevet sat i forbindelse med EfB, men nu bliver det altså til minimum endnu et år på Holing Knuden.

Hernings backlinje er dermed (må man da stærkt antage!) komplet, og den ser ikke dårlig ud!

Med to (!) right-skytter på blå ser Herning ud til at rette op på sidste sæsons lidt haltende powerplay.

Et forsigtigt bud på backpar:
Lassen-Wood
Jääskeläinen-Dufresne
Pander-Nielsen/Larsen/Pedersen

Ingen kommentarer: