torsdag den 22. maj 2008

Fortid og fremtid i Aulum

Jeg har et lidt nostalgisk forhold til Aulum. Dels var det jo Vildbjerg SF's arvefjende, dengang man spillede drengefodbold. Så var der Aulum dyreskue, som jeg qua min fars arbejde troligt besøgte hvert år - og så den der mølle, som af uforklarlige årsager altid har skræmt mig lidt...

At to Herning-spillere deltog i et sponsorarrangement i Aulum sidste lørdag er jo egentlig ikke opsigtsvækkende. Men det er værd, at bemærke at udover Lasse Lassen (der forhåbentlig får sit gennembrud i den kommende sæson!) så deltog også Rasmus Pander i autografskrivningen. Jeg tolker dette, som at alle spekulationer om Rasmus' snarlige afgang fra Herning kan forstumme. Typ nu.

Todd har talt lidt med Herning Folkeblad om udlændinge. Han regner, ikke overraskende, med at bruge kvoten på 10 udlændinge. Dette udelukker selvsagt ikke muligheden for, at man venter til et stykke inde i sæsonen med at bruge den sidste plads. Dog mener jeg, at man ud over en forward mere bør komme op på tre udlandske backer allerede fra sæsonstart. Dette med skelen til den manglende rutine hos 6. og 7. back. Todd er tilsyneladende positiv i forhold til at beholde Signoretti - eller også er dette bare røgslør. Den som lever får se...

Ingen kommentarer: