Efter at en uge med lidet flaterende historier og gisninger om Todds ledelsesstil og mandskabspleje, giver #22 her et svar til alle besserwissere i det danske hockeylandskab: Jeg vinder guld.
Todd medgiver, at han er en krævende træner. Samtidigt understreger han, at benhård dedikation og træningsflid er vejen til succes. Noget Todd både som spiller og træner har haft i store mængder.
Han kan heller ikke lade være med at komme med en sidebemærkning til visse nu tidligere Herningspillere: "Hvis nogle spillere tror, at de ikke vil være låst i en anden klub under en anden træner, så må de prøve det". Auch, Stolle...
Jeg kan godt lide, at Todd så åbent står op for sine idealer i pressen, og at han samtidigt udtrykker stor tiltro til de unge spillere i truppen. Spillere er kommet og gået i Herning, men når de står og spiller golf i Hørsholm, spiller Herning med om guldet!
Når man er vokset op uden for Herning under Björkstrand/Skriko æraen, er det svært ikke at have sympati for Todd. Han har med sit enorme vinderinstinkt og sin passion for hockey været et forbillede i årtier. Dette ville han dog ikke være, hvis ikke han blev ved med at levere. Og levere har han gjort. Han har udviklet danske og udlandske spillere, samtidigt med at mesterskaberne er kommet i hus med en, for nyere tid, høj frekvens.
Todd er klubmand fra isse til fod. Hans hjerte banker for klubfarverne, og derfor står jeg bag Todd og ikke troløse spillere, hvis hjerte ofte banker for noget andet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar