onsdag den 21. maj 2008

Herning goes yankee!


Eller goes canuck burde man vel egentlig sige...

Summan av kardemumman er, at Herning skriver kontrakt med een amerikansk back og to kanadiske forwards.

Stephen Wood syslede sidste sæson mestendels med spil i ECHL men lavede også to point i fire kampe for St. Louis Blues' farmerhold, Peoria Rivermen i AHL. Umiddelbart er der meget, der taler for ham. Stor og stærk, forholdsvis ung (27) - og oven i købet rightare! Han må vurderes til at være mindst lige så god som Sylvain Dufresne.

Brent Kelly, 26, lavede sidste år 26 point i 70 kampe for Lake Erie Monsters i AHL, der er Colorado Avalanches farmerklub. Produktionen er tilsyneladende gået lidt ned de seneste par år, men at han har haft fast plads i en AHL-klub, er en fin merit i sig selv. Han er ganske storväxt og er et right-shot. Han står opført som center, og man må derfor gå ud fra, at han er tiltænkt Pekkas eller Janis rolle. Den mest imponerende signing af de tre.

Jeff Campbell
er tydeligvis hentet som målskytte. Den 27-årige højreskydende højre wing har i hvert fald sat et par baljer i sin tid, primært i ECHL, selvom det sidste år blev til tre point i otte kampe for Nashville Predators farmerhold, Norfolk Admirals i AHL. Værd at bemærke er, at Campell i 2006/07 lavede 31 point i 61 kampe for Grand Rapids Griffins i AHL. Han har altså delt isen med en del af Detroit Red Wings nuværende stjerner, ikke dårligt... Eneste indvending man kan have mod Campell er hans størrelse: 175 cm og 77 kilo rykker ikke alverden, men så må andre jo skabe pladsen.

Umiddelbart ligner det tre gode forstærkninger, og indtil det modsatte er bevist, må man stole på Todds øjne som scout. Det kunne godt se ud som om, vi alligevel ikke får en stor finsk stamme på holdet. Set i historisk perspektiv er dette en smule foruroligende...

Ingen kommentarer: